Overblog Follow this blog
Administration Create my blog

Posts with #silikonebryster category

Flere og flere får en brystforstørrelse

Brystforstørrelser bliver mere og mere populære i Danmark, så vel som i resten af verden. Ifølge en statistik fra organisationen American Society for Aesthetic Plastic Surgery (ASAPS) fra 2007, var brystforstørrelser det mest populære plastikkirurgiske indgreb hos amerikanske kvinder. I år 2007 blev der sågar udført ikke mindre end 400.000 operationer i USA, hvilket har været i eksponentiel udvikling lige siden. Tendensen i Danmark ser ud til at gå samme vej, og i Sundhedsstyrelsens rapport om kosmetisk kirurgi tilbage fra 2004 fortæller os, at brystforstørrelser hos kvinder var den næsthyppigste kosmetiske operation efter øjenlågsoperationer, hvilket også har været et populært kosmetisk indgreb.

Brystforstørrelser i Danmark
En brystforstørrelse er med stadighed et populært kosmetisk indgreb den dag i dag, og i 2011 anslog man at omkring 30.000 danske kvinder fik foretaget den form for kosmetisk operation. I Danmark er reglen ifølge Bekendtgørelsen om kosmetiske indgreb, at man skal være minimum 18 år gammel for at få foretaget en brystforstørrelse.

Hvad er et brystimplantat?
Hvorfor får så mange kvinder foretaget en brystforstørrelse, kan man så spørge sig selv? Og hvad er det mere nøjagtigt, at et brystimplantat er og hvad består det af? Formålet med at få foretaget en kosmetisk brystforstørrelse er oftest at få større bryster. Andre får foretaget brystforstørrelsen fordi de ønsker at ændre udseendet på sine bryster, for eksempel hvis det ene bryst er betydeligt større end det andet bryst. Et brystimplantat består oftest af silikone, men kan også for eksempel bestå af saltvand. I et silikonebrystimplantat består skallen af tyk silikone, hvor kernen enten består af silikonegel, saltvand eller en kombination af de to. Et brystimplantat kan endvidere være udformet på forskellig måde. Oftest er brystimplantaterne enten dråbeformede eller har form som en halvgrapefrugt, hvilket selvfølgelig afhænger af den opereredes ønske til formen.

Hvorfor brystforstørrelse?
Eftersom der findes et bredt udvalg af brystimplantater, så findes der naturligvis også en del forskellige måder at foretage brystforstørrelsen på. En brystforstørrelse kan blandt andet bruges til at ændre formen på brystet, hvilket mange kvinder der har ammet vælger at få foretaget. Andre vælger at få operationen for at ændre en på assymetri mellem brysterne eller til at rekonstruere brysterne, hvis de for eksempel har været nødsaget til at få dem fjernet på grund af brystcancer.

Hvordan foregår en brystforstørrelse?
Der er også forskellige måder at foretage operationen på, når man skal foretage en brystforstørrelse. Oftest foregår det således, at der lægges et snit i huden under brystet, men det kan også ske omkring brystvorten eller ved armhulen. Det vigtigste ved en sådan operationer er, at snittet og det efterfølgende ar bliver mindst muligt synligt.
Efter snittet er lagt, placeres brystimplantatet i en dertil dannet lomme. Det lægges ind under brystkirtlen enten over eller under den største brystmuskel, og efterfølgende lukkes sårene i 2-3 lag. Operationstiden foren brystforstørrelse er oftest mellem 1 til 2 timer, og foregår altid under fuld narkose.

Read more

Hosted by Overblog