Overblog Follow this blog
Edit post Administration Create my blog
Posted on
Published on : #jakkesaet

Som mand er det aldrig særligt svært for mig at finde ud af, hvad jeg skal have på til festlighederne nytårsaften, for selvfølgelig har jeg da tænkt mig at iføre mig et jakkesæt. Tvivlen opstår først, når jeg skal til at finde ud af hvilket jakkesæt, det skal være.

I de seneste par år har jeg holdt stilen ren med en klassisk smoking, men i år har jeg fået lyst til at kaste mig ud i noget lidt mere spændende og eksperimenterende. Samtidig vil jeg dog gerne undgå, at det bliver ”for meget”, da jeg jo selvfølgelig gerne vil se pæn og præsentabel ud, når vi går ind i det nye år.

Indtil videre har jeg tænkt mig at vælge et klassisk jakkesæt og simpelthen tilføje nogle nye og anderledes accessories, for at give looket liv og gøre det lidt mere sprælsk end en helt almindelig sort og hvid smoking.

Blandt andet forestiller jeg mig, at et klassisk sort jakkesæt med en hvid bomuldsskjorte vil gøre sig godt til en butterfly i en prangende farve som for eksempel flaskegrøn eller måske lyseblå. Jeg har dog også overvejet et af de strikkede slips, der er begyndt at dukke op i herretøjsbutikkerne…

Comment on this post

Hosted by Overblog