Overblog Follow this blog
Edit post Administration Create my blog
Posted on
Published on : #plastikkirurgi

Plastikkirurgi bliver mere og mere almindeligt og bliver i dag benyttet af mange, der er utilfredse med det udseende, som de er blevet givet fra naturens hånd.

Særligt populært er det med brystforstørrende operationer, som mange (forholdsvist unge) piger tyer til, hvis de ikke lige mener, at deres egne bryster er store nok. Faktisk er plastikkirurgi blevet så populært, at jeg frygter en snarlig konkursmelding fra ”wonderbra”-industrien.

Jeg har dog svært ved at forstå plastikkirurgiens store succes, for er det virkelig nødvendigt?

Selvfølgelig kender jeg godt det dér med ikke at være helt tilfreds med sit udseende, men jeg tror aldrig selv, at jeg ville kunne finde på at gribe til så drastiske midler for at ændre på det.

Hvis de piger, som vælger at få lavet brystforstørrelser, opgraderede fra en A-skål til for eksempel en C-skål, ville jeg bedre kunne forstå det. Det ser dog ud til, at mange af dem, der får foretaget disse operationer, gør det, fordi de ønsker sig helt enorme BH-skåle som for eksempel DD eller E.

Det er sådanne operationer, som jeg ikke helt kan sætte mig ind i. Det ser dog ud til, at jeg må blive ved med at undre mig, for plastikkirurgi ser ikke ud til at miste sin popularitet lige foreløbig.

Comment on this post

Hosted by Overblog